Første store projekt er i gang. Vi er inddelt i grupper og skal sammen lave en Stopmotion Film. Ønsker du at se produktet? Find videoen nederst på denne side.
Da vi sidder i klassen bliver der delt post-it notes ud. Vi får afvide at vi på den gule post-it skal skrive én ting vi hader, og på den lyserøde post-it én ting vi elsker. Post-it noterne bliver blandet og delt ud på grupper, som i dagens opgave skal udgøre de to kerneord den pågældende gruppes stop motion film skal handle om. Vi har ikke de samme ord, og har derfor hellere ikke nogen chance for at ende med det samme produkt.
Min gruppes ord var “Rom” og “Sang” .
OPSTARTS PROCESSEN:
Gruppens brainstorming gik stærkt og der var hurtigt en plan, samt en proces leder. Proces lederen holdte overblikket, så vi ikke formåede at glemme noget, mens vi andre kunne tænke lidt bredt.
Vi startede med at lave en visuelt brainstorming, hvorefter vi lavede et storyboard, for at planlægge vores scener. Samt fik vi inddelt vores scener i faser og lavet en tjekliste til os selv.



MATERIALE:
Næst gik vi i gang med at tænke over materiale. Vi valgte at bygge vores scene op af pap, som vi klippede flere lag af på, så scenen kunne se tredimensionelt ud.
Vi ville også gerne have nogle figurer med. Figurerne lavede vi ud af modellervoks. Vi ønskede et lidt rundere samt mere medgørligt bevægeligt materiale, hvori vi undervejs let kunne ændre på dette. Vores scener er også bygget op med følelsesmæssigt inddragen. Her passede modellervoksen perfekt ind, i inddragen af figurene vi lavede.


STOP MOTION VIDEOEN:
Endelig blev det tid til at lave vores film. Hver eneste scene blev der lagt enormt meget energi i, og det tog derfor også sin tid at få lavet. Vi startede ud med en prøve med større billede skift, men fandt hurtigt ud af, at fordi der kommer så mange billeder pr sekund, så det skørt ud og hoppede for meget. Vi skød derfor om, og tog flere billeder undervejs. Næste omgang blev mere i vores stil, og vi valgte derfor at gå med dette. Vi brugte lidt forskellige film teknikker undervejs, for at give mere dybde og inddragen. Vi har derfor scener med både close-up, push in, pull out, og statics. Kameraet bliver derfor både rykket og står stille.
LYDE TIL VIDEOEN:
Der skulle selvfølgelig lyde indover vores video. Nogle lyde lavede vi selv, men nogle var vi nødt til at hente ned over. I starten af videoen står vores sanger på en scene. Her ønskede vi at der skulle være nogle publikums lyde og lyde af hendes sangstemme. Sangstemmen lagde et gruppemedlem stemme til, mens vi alle lavede publikums lyde og englelyde. Jeg lagde stemme til nogle synkelyde, mens forskellige gruppemedlemmer lagde lyde til b.la. djævlen, sammensætningen af figurene m.m.
Dagen efter da vi skulle klippe videoen, fandt vi de resterende lyde rundt omkring på no-copyrightet hjemmesider, og brugte dette.
KLIPNING AF VIDEOEN:
Da vi mødes i klassen dagen efter, gik vi godt i gang med at klippe videoen. Nogle klippede, mens andre læste beskrivelsen af opgaven igennem, samt fandt lyde vi manglede. Processen her blev lidt lang, men vi var heldigvis så heldige at en i gruppen havde styr på det, så det fungerede rigtigt fint at dele opgaverne lidt op herunder.
REFLEKSION:
Første tanke der kommer til hovedet er “wow hvor er det svært”. Stop motion er en lang proces, og der er mange ting undervejs man skal være meget opmærksom på. F.eks. “er der for store skift fra billede til billede, eller fra scene til scene?”, “Har jeg lavet for store ryk på min figur, eller hvor lang vil jeg have denne scene er”, samt skulle vi huske følelser også skulle afspejles i vores figurer undervejs, så udover kroppen skulle bevæges, skulle øjne/mund også.
Vi brugte en masse tid på at opstille materialet i scenerne, så vi endte med at bruge lang tid på projektet, og måtte derfor dele det op over to dage. Derfor sad vi også i klassen inden filmmaraton, og klippede videoen sammen.
Gruppearbejdet fungerede rigtig godt, og der var plads til alles inddragen og idéer. Vi kunne hver især noget forskelligt, som viste sig at bidrage rigtigt godt til vores gruppedynamik.
Alt i alt rigtig sjovt at gøre erfaring med.
Videoen kan ses nedenunder:

Leave a Reply